Opgave 1 – Liberalistisk syn

 

Jeg mener ikke at det er sådan, uligheden i samfundet
burde fungere. Hvorfor skal alle dem der har tjent penge, betale for dem der er
for dovne til selv at finde et arbejde?

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

Ulighed i den udgave Socialdemokratiet har skabt,
hvor der er flere som er uden for fællesskabet virker som en dårligulighed. Men
hvis velstanden stiger, og det er det der skaber ulighed, så er det en god
ting.

Men når det er ulighed, fordi velstanden
stiger, så er det en god ting. Uligheden er et redskab til at få de dårligst
stillede løftet.

Det vil skabe øget ulighed, hvis vi for
eksempel får 200.000 væk fra overførselsindkomst og over i arbejde, så ville
det kunne ses på Gini-koefficienten, da de folk ville blive så meget rigere.

 

 

 

 

 Opgave 2 – Ligheder og forskelle
mellem det parlamentariske system og det præsidentielle system

 

Modsat
den autoritære og diktatoriske styreform er både det parlamentiske system og
det præsidentielle system demokratiske styreformer. Det betyder at folkestyre
er den primære ide i begge systemer. Valg af ledere, fordelingen af magten og
hvordan denne magt udøves er der dog stadig stor forskel på. I den
præsidentielle styreform er det en folkevalgt præsident som har den udøvende
magt. Denne præsident fungere både som statsoverhoved og leder af regeringen. Modsat
det præsidentielle styre hvor der er en adskillelse af det lovgivende og den
udøvende magt, er et parlamentisk demokrati bygget op omkring at parlamentet
har fuld kontrol over hvordan regeringen dannes. Det hele er centreret om det parlamentariske
princip, hvilket handler om, at hvis der er flertal mod en regering i parlamentet
kan denne regering ikke udnævnes eller blive ved magte. Så hele ideen er at man
kan skaffe sig af med en regering eller få den til at udskrive et tvungent
nyvalg.

 

Præsidentialisme – USA
 
Den
udøvende magt er uafhængig af den lovgivende magt

Parlamentarisme – Danmark
 
Den
udøvende magt er afhængig af den lovgivende, fordi sidstnævnte kan afsætte
den lovgivende magt
 

Statsoverhovedet
er reelt valgt direkte af vælgerne, men det sker gennem vælgernes udpegelse
af en række valgmænd.
 

Regeringen
vælges gennem repræsentativt demokrati, der betyder at vælgerne indirekte
bestemmer via valgte repræsentanter i Folketinget. Pladserne i Folketinget
fordeles efter en metode, der kaldes forholdstalsmetoden.

 

Bortset
fra i Maine og Nebraska tildeles den vindende kandidat i en stat samtlige
statens valgmænd
 

Kredsmandaterne
fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte
kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet
repræsenteret i Folketinget.

 

Der
er 538 valgmænd i alt, og kandidaten skal sikre sig mindst 270 for at blive
præsident.
 

Danmark
er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre
opstillingskredse – 92 i alt. Hver storkreds har et antal kredsmandater.

 

Afsættelsen
sker ved, at Repræsentanternes Hus anklager Præsidenten, og Senatet dømmer
ham med såkaldt totredjedelsflertal.

 

Tilbagetrædelse
sker ved, at flertallet i Folketinget vedtager en mistillidsdagsorden, dvs.

kræver regeringens afgang. Det kaldes negativ parlamentarisme.

 

Præsidenten
og hans ministre kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen
 

Statsministeren
er politisk ansvarlig over for Folketinget
 

 

 

 

 

Opgave
3 –  Undersøg
og overvej hvorfor der er så stor forskel på valgdeltagelsen til de forskellige
valg i Danmark. Inddrag de forskellige former for demokrati i din besvarelse.

 

Folketingsvalg

85,8 (2015)

87,7 (2011)

86,6 (2007)

84,5 (2005)

Kommunalvalg

70,8 (2017)

71,9 (2013)

65,8 (2009)

69,5 (2005)

Regionsvalg

70,7 (2017)

71,8 (2013)

65,7 (2009)

69,5 (2005

Europaparlamentsvalg

56,32 (2014)

59,5 (2009)

47,9 (2004)

50,5 (1999)

 

 

Det
er tydeligt at se hvilket valg der er mest populært. Folketingsvalget kommer
ind på en klar 1. plads. Dette kunne have noget at gøre med, at det er det valg
der er mest mediedækket. Både regions- og kommunalvalget er også dækket af
medierne, men det har ikke samme betydning for Danmark som helhed. Det er meget
lokalt de politiske kampe bliver kæmpet, hvilket også betyder at man aktivt
skal opsøge debatterne for at få indsigt i hvad der sker i din kommune/region, modsat
til folketingsvalget som bliver streamet og er overalt i medierne. Dette gør at
alle danskere snakker om det samme, fremfor at høre hvad en politiker vil gøre
for at komme ind i byrådet i Ribe f.eks. På en klart sidste plads kommer
europaparlamentsvalget. Det tror jeg ligger så langt fra den almindelige
danskers hverdag, og det er derfor at det kun er ca. 53% der stemmer, fordi at
folk simpelthen ikke magter at sætte sig ind i det. Det er f.eks. svært at tage
over til København og snakke med gamle Henrik om hvilken politiker der skal
vælges ind i Århus. Derfor mener jeg at politik, er noget vi har sammen.